Apple afslører prototyper af iPhone – vi advarer mod stærke billeder!

I forbindelse med den verserende patentretssag mellem Apple og Samsung har Apple helt uhørt afsløret protoyper af iPhone. Vi advarer mod stærke og måske endda stødende billeder!

Apple afslører prototyper af iPhone – vi advarer mod stærke billeder!

Det skulle angiveligt være stik mod Apples designpraktik, men i forbindelse med retssagen mod Samsung, hvor Apple anklager Samsung for at have kopieret Apples iPhone- og iPad-design, har Apples industridesigner Chris Stringer fremvist en række prototyper på iPhone-modeller.

Stringer fremviste således en serie af billeder samt fysiske modeller for at vise designprocessen omkring iPhone.

I følge The Verge skulle Stringer have fremvist knap 40 prototyper af iPhone – galleriet øverst i artiklen afslører, at Apple til tider var ganske lang fra det design, som den originale iPhone endte med at få.

Det ventes, at Apple lancerer iPhone 5 til september, men allerede nu florerer der billeder af det, der meget vel kunne være den nye iPhone 5. Apple har naturligvis ikke bekræftet billederne af iPhone 5, men de seneste, der er dukket op, ligner et rigtig godt bud på, hvordan den kan se ud.

Blandt nyhederne i  iPhone 5 forventes bl.a. NFC, 4G og mere RAM og formentlig kommer vi også til at se en bedre skærm.

Du kan i øvrigt læse alle rygterne om Apple-lanceringerne til efteråret lige her.

Kilde.

Flere nyheder om emnet

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Redaktionen kunne ikke slippe historien. 31/7/2012 gik redaktionen videre og publicerede sagen “iPhone 5 og iPad Mini kommer til september” – Følg den videre histore her. Seneste nyheder om iPhone finder du her..