Apple, Android og Samsung dominerer
I den nyeste opgørelse fra analysefirmaet comScore kan man se, at den allerede eksisterende tendens med Google og Apple som de dominerende kræfter på smartphone-markedet fortsætter.
comScore laver et gennemsnit over tre måneder, og sammenligner så med deres egne tal fra de forrige tre måneder, så ser man tydeligt en fremgang i styresystemerne fra begge de to giganter.
I perioden med slutning i november 2012 var smartphones med Android gået frem med 1,1 procentpoint fra 52,6 procent (i august) til 53,7 procent af det samlede amerikanske smartphone-marked. Samtidig oplevede Apple en fremgang i deres enheder fra 34,3 procent til 35 procent af markedet.
For at gøre plads til fremgangene hos de to giganter, er det igen Research in Motion (RIM), Microsoft og Symbian, som må gøre plads med fald i deres andele på henholdsvis 1, 0,6 og 0,2 procentpoint.
Kigger man på tallene for mobilproducenter har Apple også her vundet fremgang, og holder en stødt andenplads med 18,5 procent af markedet – lige efter Samsung som har vundet intet mindre end 26,9 procent. For at give plads er det Motorola, LG og HTC som har afgivet markedsandele. Det interessante er at Nokia slet ikke er at finde på top fem over mobilproducenter i USA.
Alle tallene er som sagt lavet for en periode med slutning i november 2012, så julesalget er selvfølgelig ikke med ind over. Samtidig er tallene fra det amerikanske marked.
Se alle tallene i kilden.
Kilde: comScore