Apple bekræfter lancering d. 23. oktober

Apple har nu udsendt invitationer til et pressemøde, hvor man vil vise "en lille smule mere" frem. Formuleringen gør det klart, at iPad Mini er lige om hjørnet.

Apple bekræfter lancering d. 23. oktober

En række amerikanske journalister har nu modtaget invitationer fra Apple til et pressemøde tirsdag d. 23. oktober. Dermed bekræftes de tidligere oplysninger om datoen. Der har været rigtig mange rygter om en iPad Mini, og nu står det klart, at det formentlig er hvad, der skal præsenteres i næste uge.

På invitationen står, at Apple har "en lille smule mere at vise jer", hvilket er en ganske klar hentydning til at der kommer en mindre iPad.

Hvis man skal stole på de hidtige rygter om iPad Mini, så vil den have en 7,85-tommer skærm og vil være tilgængelig i de sædvanlige hvide og sorte farver.

Der kommer rigtig mange forskellige udgaver af iPad Mini, hvis man skal stole på et andet rygte. Enheden skal nemlig kunne fås med enten 8, 16, 32 eller 64 GB hukommelse, og herudover er der modeller med WiFi og modeller med både 3G og WiFi.

Vi følger naturligvis med på tirsdag og holder dig opdateret løbende.