Apple betalte sig til eksklusivitet på zombie-spil
I sommer kom den længe ventede opfølger til Plants vs Zombies til iOS. Straks efter kom en version til Android, men kun til det kinesiske marked.
Hvad der skete med Android-versionen til resten af verden, og hvad der skete med den i forhold til andre platforme, var der mange, der undrede sig over.
Men nu ser det ud til, at svaret har set dagens lys. Frank Gibeau, der er varemærkeansvarlig hos Electronic Arts, som ejer firmaet bag Plants Vs Zombies, forklarer om årsagen til forsinkelse af spillet:
”Vi fik en hel lastvogn penge af Apple for at forsinke Android-versionen”.
Nyt interaktivt nummer af Mobil til iPad og Android-tablets er klar – og det er gratis!
Gibeau oplyser ikke, hvor mange penge der drejer sig om, eller hvor længe eksklusivitetsaftalen gælder.
Electronic Arts har efter interviewet blev offentliggjort dementeret det hele og hævder, at Gibeaus citat er taget ud af sammenhæng. Også Apple afviser at have betalt for at få spillet eksklusivt til iOS.