Over en måneds leveringstid på AirPods Pro
Nikkei Asian Review skriver, at Apple har bedt leverandøren Luxshare Precision om at fordoble produktionen af deres nye earbuds, så det kommer op på to millioner enheder per måned og det er vist på tide det sker, for for eksempel i Danmark er der nu over en måneds leveringstid på dem.
Apple skulle også have bedt Luxshare og en anden kinesisk producent, Goertek, om at øge produktionen af de almindelige AirPods på deres fabrikker i Vietnam. Her har vi dog ikke hørt noget konkret antal.
Over 1 måneds leveringstid på Apple AirPods Pro
Bestiller man AirPods Pro i Apples danske webshop i dag, oplyses det, at de levers den 7. januar. Det er med andre ord for sent, hvis de skal være en julegave. Man kan dog have heldet med sig i andre butikker.
Til gengæld kan man få de almindelige AirPods leveret inden for et par dage, men de er ikke lige så gode som AirPods Pro. Den nye generation med navnet AirPods Pro har flere forbedringer i forhold til de originale AirPods. Det handler blandt andet om aktiv støjreduktion, forbedret lydkvalitet og vandafvisning.
Se også: Find de bedste true wireless headset
AirPods og Apple Watch løfter Wearables salget
På nuværende tidspunkt anslås AirPods at være verdens bedst sælgende helt trådløse høretelefoner. Siden lanceringen i 2016 er salget steget stødt, og AirPods er sammen med Apple Watch havnet i Apples wearables-kategori.
Den kategori har netop sat rekord i omsætning på verdensplan for fjerde kvartal i træk.
Se også: Nyheder om Apple AirPods Pro