Apple i forhandlinger om udlejning af få uger gamle biograffilm
Flere filmselskaber har leget med idéen om at tilbyde leje af film blot uger efter, de er kommet i biografen. Det er biografverden selvfølgelig ikke glade for, men idéen lever stadig. Nu siger rygterne, at Apple er et af de store firmaer, som filmstudier som Warner Bors. og Universal Pictures forhandler med om, hvordan dette kan gøres uden at involvere biografkæderne.
Se også: Bedste tjenester til filmstreaming
Warner Bors., Universal Pictures, Disney og Apple i dialog om tidlig udlejning af film
Det er Bloomberg, der har talt med flere kilder tæt på branchen. Ifølge disse kilder har det trods flere måneders forhandlinger ikke været muligt for parterne at komme frem til en løsning, der gavner alle i lige stor grad.
Alle førende filmselskaber, undtagen Disney, er efter sigende interesserede i en løsning på problemet med et faldende DVD-salg. En løsning kunne være denne, hvor kunderne på et tidligt tidspunkt kan leje filmen for mellem 30 og 50 dollars.
Se også: Mobilabonnementer med filmstreaming
Indtjening kan deles med biograferne
Det har tilmed været på bordet, at indtjeningen kan deles med biografkæderne, hvis også de går med i aftalen. Det siges i den forbindelse, at biografkæderne til gengæld vil have mangeårige aftaler, op til ti år, for at gå med på en sådan aftale om at dele indtjeningen. Men det er filmselskaberne ikke så interesserede i.
Forhåbningen er, at en aftale som den, der forhandles med Apple om, kan være i hus en gang i 2018. Sker det, vil selskaber som Apple kunne sælge digitale downloads af store film kort tid efter, de er kommet i biografen.
Se også: Nyheder om filmstreaming