Apple fremlægger nye falske beviser mod Samsung
Det er næppe gået over hovedet på mobillæsere, at Apple har hevet Samsung i retten for at kopiere iPad og iPhone med deres Tablet 10.1 og flere Android-modeller.
De billeder, som Apple har brugt som bevismateriale mod Tablet 10.1 anklages dog for manipulation, da der adskillige fejl og ændringer ved Samsungs tablet, som ganske enkelt ikke eksisterer på den rigtige model.
For eksempel er skærmforholdet ikke rigtigt.
Nu er den så tilsyneladende gal igen. Apple har som nævnt også lagt sag an mod Samsung, da Apple mener, at Samsung har kopieret iPhone-designet til de fleste Galaxy-produkter, heriblandt Galaxy S.
Som ”bevis” her for har Apple sat billeder af iPhone 3G og Galaxy S op ved siden af hinanden, hvor de to modeller har præcis samme højde. I virkeligheden er Galaxy S 7 millimeter højere og en anelse bredere end iPhone 3G.
Mark Curl, advokat med speciale iintellektuel ejendomsret, undrer sig over, at Apple nu for anden gang har fremlagt fotografisk bevismateriale, der er forkert. Han mener, at Apple troværdighed står for skud.
Curl understreger, at sagsøger og sagsøgte i Holland er forpligtet ved lov til at give dommeren "korrekt og fuldstændigt" information.
Med retssagen i Haag forsøger Apple at fordrive hele Galaxy-serien i Europa og de havde heldet med sig nogle få dage, da de via domstolen i Düsseldorf fik blokeret for salget af Galaxy Tab 10.1 i Europa. Forbuddet blev dog hurtigt ophævet og gælder nu forløbig kun i Tyskland.
Mere til stoffet
Næste kronologiske artikel om sagen finder du her. Redaktionen gik videre med historien. 18/8/2011 fik historien nye ben at gå på med historien Asus Transformer 2 bliver først med Tegra 3 – Forstættelsen om temaet kan læses her. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..