Apple fremviser rekordregnskab
Præcis ligesom LG ser det ud til, at Apple har glemt, at vi befinder os midt i en finanskrise. I hvert fald har det amerikanske firma netop fremvist deres bedste regnskab nogensinde for et kvartal, hvor julen ikke indgår.
Har tjent 6,5 milliarder kroner
Indtjeningen har de sidste tre måneder været på knap 44 milliarder kroner for Apple, hvilket er næsten 12 procent mere end kvartalet inden. Samtidig endte indtjeningen på 6,5 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 15 procent i forhold til kvartalet før.
iPhone-salget steget 626 procent
En af de vigtigste grunde til disse gode tal skulle være salget af iPhone 3G, der de sidste tre måneder er blevet solgt i 5,2 millioner eksemplarer verden over. Dette er en stigning på ikke mindre end 626 procent i forhold til sidste år, hvor salget af den originale iPhone altså gik noget i stå inden lanceringen af iPhone 3G. En del af salgsnedgangen sidste år var dog formentlig de tomme iPhone-lagre hos mange butikker.
Apples App Store, hvor der indtil videre er blevet hentet 1,5 milliarder programmer, har formentlig også hjulpet Apples gode regnskab godt på vej.
Kilde: GSMArena.com
Seneste tilføjelse til historien
Tematikken er stadig aktuel. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 30/11/1999 gik redaktionen videre med artiklen om Apple klar med gratis MobileMe iDisk program – Du finder den her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om iPhone..