Apple går efter high-end-segment med egne over-ear høretelefoner
Rygterne siger, at Apple er i gang med at udvikle et par over-ear høretelefoner. De er trådløse og skulle efter sigende have et helt nyt design. Det forventes, at Apple sender dem på gaden i fjerde kvartal af året, eller måske først til næste år, da der åbenbart har været lidt vanskeligheder i udviklingen.
Apple kommer med over ear høretelefoner med aktiv støjreducering
Det er blandt andet KGI Securities’ Ming-Chi Kuo og Bloomberg, der har rapporteret om høretelefonerne. Bloombergs nyeste information indeholder Apples planer for høretelefonerne. Her hedder det sig, at Apple vil tage kampen op med de andre over-ear høretelefoner med støjreduktion, der er på markedet. Det betyder konkurrenter som Bose og Sony.
Også Kuo fortalte, at Apple sigtede efter high-end segmentet, men at de også satser på ANC – active noise cancelation – sætter det hele i et lidt andet lys. Det er nemlig sådan, at Apple tilbage i 2014 opkøbte Beats Music og Beats Electronics.
Se også: Priser på de bedste headset
Kan også komme med Pure Adaptive Noise Canceling
Det er kun knap et halvt år siden, Beats lancerede deres Studio3 trådløse høretelefoner i over-ear kategorien. De høretelefoner havde Apples W1 Bluetooth-parringschip, som også de første AirPods havde, samt Pure Adaptive Noise Canceling.
Pure ANC holder ikke kun omgivelsernes lyde ude, de vurderer også, hvordan høretelefonerne sidder og kompenserer for mellemrum skabt af hår, briller, ørernes form og hovedets bevægelser.
Ingen ved, om Apples egne ANC-høretelefoner får samme slags teknologi som Beats Studio3. Dog lader det til, at de får samme parringsfunktion, som AirPods har. Det vil dog meget besynderligt, hvis Apple kommer med high end høretelefoner uden aktiv støjreducering – gør de det, er det marked tabt.
Se også: Priser på iPhones
Pris på Apples high end høretelefoner
Ifølge Bloombergs kilder har Apple arbejdet på høretelefonerne i perioder i løbet at de seneste år. Man kan heller ikke vide, om projektet overhovedet bliver til noget i sidste ende, eller om der kommer så mange ændringer, at det bliver et helt andet produkt end det, vi hører om i dag.
En anden ting, vi heller ikke ved noget om, er prisniveauet. Konkurrenter som Beats, Bose og Sony tager omkring 1.500-2.000 kroner for deres high-end høretelefoner af den trådløse type og med ANC, andre er endnu dyrere. Det kan være nærliggende at tro, at Apple vælger samme strategi, som de har gjort med HomePod.
HomePod er mindst 6-700 kroner dyrere end Sonos, der er den nærmeste konkurrent. Går Apple samme vej med høretelefonerne bliver det altså også med prisen i high-end.
Se også: Test af de bedste headset
Nye AirPods på vej
Det siges også, at Apple arbejder på flere opgraderinger af de trådløse AirPods, hvor nogle skulle være klar til at komme på markedet senere på året. De vil være en tiltrængt opgradering, da første generation viste potentialet for Apples AirPods, men de var ikke helt gode nok – særligt ikke til prisen.
Se også: Nyheder om headset