Apple inviterer Hollywood-stjerner til lanceringen af streaming-tjeneste den 25. marts

Hollywood-stjerner som Jennifer Aniston, Reese Witherspoon, Jennifer Garner og JJ Abrams er inviteret med til lanceringen af Apples nye streaming-tjeneste den 25. marts.

Apple inviterer Hollywood-stjerner til lanceringen af streaming-tjeneste den 25. marts

I går kunne vi skrive, at Apple afholder event den 25. marts, hvor de vil lancere deres nye tjeneste til nyheder og magasiner og nu lyder det også, at de kommer med deres ventede streaming-tjeneste til film og tv-serier på samme event.

 

Hollywood-stjerner til lancering af Apples streaming-tjeneste

Til lanceringen skulle Apple have inviteret Hollywood-stjerner som Jennifer Aniston, Reese Witherspoon, Jennifer Garner og JJ Abrams. De tre skuespillere er alle med i tv-serier, som Apple har købt rettighederne til og JJ Abrams er instruktør på en af serierne.

Det forventes, at Apples streaming-tjeneste grundlæggende vil minde om Amazon Prime Video og Netflix og vil indeholde produktioner, som Apple selv står bag eller som de køber rettighederne til. Apple skulle have gang i op mod 12 originale produktioner allerede.

Se også: Mobilpakker med streaming

 

Klar til sommer

Bloomberg skriver, at tjenesten vil gå i luften til sommer. Der bliver naturligvis tale om en betalingstjeneste som vi kender fra for eksempel Netflix. Der er dog også rygter om, at noget af indholdet kan blive gratis for dem, der har et Apple-produkt.

Som vi tidligere har nævnt, så vil eventet den 25. marts have fuld fokus på tjenester og derfor skal vi ikke forvente nyt hardware. Vi skal nok også forvente, at Apples nye streaming-tjeneste i første omgang kun bliver tilgængelig i USA, men det bliver vi meget klogere på den 25. marts.

Se også: Nyheder om streaming