Apple iOS App Development Center i Italien – første af sin slags i Europa

Apple vil oprette deres første europæiske iOS App Development Center i Italien.

Apple iOS App Development Center i Italien – første af sin slags i Europa

Apples nye iOS App Development Center, der skal ligge ved en partnerinstitution i Napoli, skal hjælpe undervisere og bidrage med en særlig undervisningsplan, som skal forberede tusindvis af fremtidige udviklere til at blive en del af Apples udviklerfællesskab.

Desuden vil Apple arbejde sammen med partnere i Italien med henblik på at skabe flere muligheder for de studerende. Apple forventer at udvide dette program til flere lande rundt om i verden.

Se også: Billig iPhone 6S? Se priser i iPhone-guide

Apps skaber jobs

“Europa er hjemsted for nogle af de mest kreative udviklere i verden, og vi er yderst begejstrede for at hjælpe næste generations iværksættere i Italien med at tilegne sig de færdigheder, de skal bruge for at opnå succes”, sagde Tim Cook, Apples CEO, i forbindelse med annonceringen af det nye iOS App Development Center.

“App Store er en af de drivende kræfter bag de flere end 1,4 mio. jobs, som Apple har skabt i Europa, og åbner ubegrænsede muligheder for folk i alle aldre og virksomheder i alle størrelser på tværs af de europæiske lande”, tilføjer han.

Apple vurderer selv, at ud af de 1,4 millioner jobs, som Apple mener de har skabt i Eurpoa, kan de 1,2 millioner tilskrives app-udviklere softwareudviklere og iværksættere, der udvikler apps til iOS.

Se også: Nyheder om iOS