Den enes død, den andens brød: Apple skruer op for produktionen af iPhone 7 efter Note 7-problemer

Apple skulle have skruet op for iPhone 7-produktionen efter Samsung har tilbagekaldt Galaxy Note 7 på grund af batterier der eksploderer i den ellers meget roste mobil.

Det er efterhånden almindeligt kendt, at Samsung har måttet kalde Galaxy Note 7-telefoner tilbage på grund af flere tilfælde, hvor batteriet er eksploderet.

Ifølge et rygte fra DigiTimes har Samsungs vanskeligheder fået Apple til at gribe denne åbning til at give konkurrenten et rap over fingrene med iPhone 7

Se også: Priser for iPhone 7

 

Producerer flere iPhone 7 efter Note 7-fadæse

Det, de ifølge rygterne har gjort, er at give deres produktion af de kommende iPhone 7 og 7 Plus et ekstra spark i rumpen. Grunden er formentlig, at Apple håber, de skuffede Samsung-kunder måske vil vælge en iPhone i stedet, efter måske helt at have mistet tilliden til sydkoreanerne.

Det er jo ikke til at vide, hvad reaktionen fra Samsungs kunder bliver, men det lyder sandsynligt, at Samsungs konkurrenter vil gribe muligheden til at få noget ud af mastodontens uheld.

Se også: Rygter om iPhone 7

For optimistisk af Apple?

Ifølge rygtet har Apple sat produktionen op med 10 procent, så det er ikke en kæmpe stigning, der er tale om. Set i lyset af, at Apples salg faktisk har været faldende, er det måske også lidt optimistisk af dem at producere flere telefoner, især hvis rygterne om, at iPhone 7, der lanceres i aften, er en meget svag opdatering og vi først skal hen i 2017, inden vi ser en helt nydesignet iPhone i 2017, er sande.

Holder de mange rygter om iPhone 7 vand, så vil mange nok vente med at skifte deres nuværende iPhone ud til næste iPhone i 2017.

Se også: Hvilke rygter om iPhone 7 holder vand? (video)

Godt med flere til salgsstart

På den anden side kan det være godt for dem, der gerne vil have en iPhone 7, for Apple har tendens til ikke at producere telefoner nok i forbindelse med lanceringen, så kunderne må vente i i lang tid på at få deres telefon.

Se også: Nyheder om iPhone 7

Temaets videre forløb

Meget er sket siden vi publicerede artiklen. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 6/9/2016 gik redaktionen videre og fulgte op med sagen om iPhone 7 smadrer Android mobiler med Snapdragon 820 i benchmarkKlik her for at læse den påfølgende artikel.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..