Apple klar med iPhone 5 7. september?

Sæt kryds i kalenderen, hvis du tilhører flokken af fanboys, der med spænding venter på iCloud, iOS 5 og måske en ny en iPhone. 7. september ser ud til at være datoen, hvor sløret løftes.

Apple klar med iPhone 5 7. september?

Det er hjemmesiden Kodawarisan, der som nogle af de første mener at vide, at Apple afholder deres årlige efterårs ‘media event’ 7. september.
Her har de gennem en del år løftet sløret for kommende modeller af den populære musikafspiller iPod, og den var da også omdrejningspunktet, da Apple sidste efterår afholdt arrangementet, hvor man introducerede nye iPod Touch, iPod Nano og iPod Shuffle-modeller.

Men måske vi har noget mere i vente i år.

For gennem et par år har det nemlig været på den tidlige sommerudviklerkonference WWDC, at Apple har afsløret nye iPhones, og da det ikke skete i år, så skal der ikke meget til, før vi alle kan overbevise hinanden om, at vi nok får en ny iPhone på arrangementet 7. september.

Skal vi huske de iPhone-kritiske briller, så har visse hjemmesider hævdet, at Apple først vil lancere iPhonen i løbet af oktober, og så er der dermed ikke lagt op til hardwarelanceringer af den mest spændende slags.

Hvad kan vi så regne med? Jo, vi kan nok regne med at få præsenteret de endelige versioner af skytjenesten iCloud, og med stor sandsynlighed også en endelig udgave af styresystemet iOS 5. Om det vil være klar på dagen er meget svært at spå om, da det mest naturlige ved lanceringen af det nye styresystem vil være at smide det ind på en ny enhed.

Og dermed er vi tilbage ved håbet om en meget stor nyhed, som Steve Jobs med stor sandsynlighed selv vil komme og præsentere på scenen i San Francisco 7. september. Husk datoen.

Kilde: MacRumors

Mere til stoffet

Vi måtte absolut følge op på denne historie. Redaktionen fulgte op på sagen. 12/8/2011 fulgte vi op med et indlæg omkring Nyt nummer af iPhone Magasinet i kioskerne nu! – Nyheden kan læses her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..