Apple køber iPhone.com for millionbeløb
Indtil for nyligt tilhørte domænenavnet iphone.com en entreprenør ved navn Michael Kovatch. Men nu har Apple altså købt domænet for et ikke nærmere specificeret millionbeløb – i dollars. Det vil altså sige, at Michael Kovatch har tjent mindst fem millioner kroner på salget.
Michael Kovatch købte iphone-domænet helt tilbage i 1995 til sit kommende internettelefonselskab. Men mon ikke salget er en bedre forretning end selskabet ville have været?
Når man skriver iphone.com kommer man altså nu til den officielle hjemmeside apple.com/iphone.
(Kilde: Engadget.com)