Apple lukker modem-hul
Programmet Netshare fra Mullriver er ikke populært hos Apple og mobilselskaberne. Det gør det ellers muligt, at anvende sin iPhone 3G som Wi-Fi-modem, og er dermed en meget eftertragtet funktion.
Oprindeligt blev programmet frigivet på App Store den 31. juli, tilsyneladende med Apples velsignelse, eftersom Apple vil have alle programmer gennem en intern sikkerheds -og kvalitetskontrol inden frigivelse. Siden blev det hurtigt trukket tilbage for igen at blive lagt til salg i App Store den 1. august. Nu er programmet så forsvundet endnu engang, til stor utilfredshed overfor udviklerne og med garanti mange brugere.
Indtil videre har Nullriver ikke hørt hvorfor Apple har været nødt til at udgive og fjerne programmet så mange gange..
Hvis du er en af de heldige, der har fået programmet fra App store, så kan du kigge med nedenfor. Magasinet Wired har nemlig lavet en tutorial, der viser hvordan Netshare fungerer.