Apple og HTC tvinges til forhandlingsbordet

En amerikansk dommer har bestemt, at Apple og HTC skal til forhandlingsbordet i slutningen af august for at diskutere mulighederne for et forlig.

Apple og HTC tvinges til forhandlingsbordet

I sidste måned kunne vi fortælle, at Apple og Samsung var blevet bedt om at møde op til forhandlinger om muligt forlig, og nu er det samme sket for Apple og HTC. De to giganter skal forsøge at finde en løsning på den patentkrig, der i øjeblikket raser mellem selskaberne.

HTC var den første Android-producent, der blev sagsøgt af Apple, og det skete første gang tilbage i 2010.

Det forventes, at topcheferne hos både Apple og HTC vil møde op til forhandlingerne i slutningen af august, og her skal processen overvåges af dommeren Sherry R. Fallon. Fallon skal forsøge at mægle mellem de to parter.

Præcis som med mødet mellem Apple og Samsung er der tale om en ganske frivillig proces, og der er dermed ingen garanti for at man opnår et forlig. Vi ved dog at Apples topchef, Tim Cook, tidligere har fortalt at han ikke bryder sig om retssager. Det kunne altså være et tegn på villighed fra Apples side.

Et eventuelt forlig vil formentlig resultere i en licensaftale, der giver hinanden lov til at bruge de patenter, som søgsmålene har været baseret på.

Kilde: FOSS Patents