Apple overhaler Asus på markedet for bærbare computere
Apple insisterer jo på at køre deres eget styresystem i deres enheder, også på computere. Det kan afskrække mange kunder, især dem der gennem mange år har været vant til Microsoft og Windows. Derfor er Apples markedsandele som oftest mindre end de producenter, der satser på det bredere styresystem, Windows.
Se også: Priser på bærbar computer
Apple overhaler Asus på laptops
Men når det kommer til notebooks, kan dette være ved at ændre sig. I hvert fald, hvis man ser på den seneste rapport fra TrendForce, for her ser det ud til, at Apple har overhalet Asus. Derved ligger de på en fjerdeplads over de største notebook-producenter.
Resten af listen forbliver som tidligere og indeholder de seks største notebook-producenter i verden. I 2016 lå Asus på fjerdepladsen med en markedsandel på 10,3 procent, mens Apple lå som nummer fem med 8,3 procent. Tallene for 2017 er altså lidt anderledes. Her er Asus faldet til 9,5 procent, mens Apple er steget til 9,6 procent.
Se også: Test af bedste bærbar computer
Tror Apple vil fortsætte med at vokse
TrendForce tror på, at den udvikling vil fortsætte for Apple, og at de fortsat vil stige i markedsandel med en spådom om en procentandel på 10,6 i 2018, mens de mener, at Asus vil stige en smule til 9,8 procent.
Foran på listen ligger HP og Lenovo med over 20 procent hver, og Dell med en markedsandel på omkring 15 procent. Så der er stadig et godt stykke vej op til en endnu højere placering.
Se også: Test af bedste billige bærbar computer