Apple smider over 100 millioner kroner efter indendørs GPS
Apple har opkøbt GPS-firmaet WifiSlam for angiveligt 20 millioner dollars. WifiSlam har kun to år på bagen, men de har tilsyneladende haft så stor held med deres specialitet, nemlig at lokalisere smartphones indendørs via Wi-Fi-signaler.
Det skriver Wall Street Journal.
WifiSlam tilbød dets teknologi til app-udviklere til indendørs navigation og nye typer forhandler- og sociale netværks-apps.
En talsmand for Apple bekræfter over for Wall Street Journal, at Apple fra tid til anden opkøber mindre teknologifirmaer, men at de generelt ingen kommentarer har til opkøbet ellers.
Opkøbet må ses som værende et angreb på Google, der allerede tilbyder indendørs GPS i lufthavne, indkøbscentre og lignende steder.