Apple stopper salget af populære Fitbit

Nogle af markedets mest populære aktivitetsmålere kommer fra Fitbit - de er nu fjernet fra Apples butikker. Spørgsmålet er bare hvorfor.

Apple stopper salget af populære Fitbit

Der gik tidligere rygter om, at Apple var på vej til at fjerne Fitbits skridttæller fra deres sortiment, og nu har de gjort det.

I dag er Fitbit Flex og Fitbit One forsvundet fra Apples online-butik og skal udfases fra de fysiske butikker i løbet af de kommende uger.

Apple har ikke selv oplyst nogen grund til dette, men rygtet siger, at det skyldes Fitbits valg om ikke at understøtte sundhedstjenesten Healthkit i iOS. Fitbit selv har sagt, at de ikke understøtter den til at begynde med, fordi de arbejder med andre projekter (der siden viste sig at være, blandt andet, Fitbit Surge og Charge).

Populær aktivitetsmåler

Om det virkelig er manglende understøttelse af Healthkit, der er grunden, er som sagt uklart, men når et af de mest populære mærker af aktivitetsmålere er en af få større aktører, der ikke hopper med på Healthkit og kort efter forsvinder fra Apple-butikker, kan det næppe dreje sig om dårlige salgstal.

Spar op mod 70 procent: Find billig mobilabonnement til dit behov.

Du kan selvfølgelig købe Fitbit i andre butikker og de synkroniserer stadig lige godt med iPhone via deres egen app (og Android for den sags skyld).

fitbit-one