Apple tester iOS 7 på ny iPhone

Logfiler fra udviklere viser spor af både en ny version af iOS, men også en ny iPhone

Apple tester iOS 7 på ny iPhone

Starten på et nyt år markerer også starten på en masse nye enheder, som vi skal se i det nye år, og selvom der har været blandede meninger om en ny generation iPhone, viser nyeste rygter dog nye spændende ting.

Trejdeparts iOS-udviklere har nemlig kontaktet hjemmesiden The Next Web, da deres logfiler har set nogle helt specifikke ting, der peger mod både en ny iPhone, men også et nyt styresystem; iOS7.

Logfilerne viser forespørgsler fra en telefon, der identificer sig selv som ”iPhone 6,1” og skriver at den kører med styresystemet iOS 7. Den nuværende iPhone 5 identificerer sig som ”iPhone 5,1” eller ”iPhone 5,2” alt efter hvilken LTE version den kører med, så det er meget sandsynligt, at dette er en efterfølger – om det så bliver en 5S eller 6 vides ikke med sikkerhed.

The Next Web har selvfølgelig været skeptiske overfor informationerne, da spøgefugle kan have ”spoofet” informationerne sendt til udviklernes logfiler. De pointerer dog, at forespørgslerne kommer fra IP-adresser, som kan spores tilbage til Apples hovedkvarter i Cuptertino i Californien.

Alt dette kunne tyde på at Apple er ved at teste kompatibilitet af nogle større kendte apps, med det nye styresystem, og måske en prototype af en ny telefon. Det forventes at Apple fremviser iOS 7 til deres udvikler-konference WWDC til sommer.

Kilde: The Next Web

Historien efterfølgende

Tematikken slutter ikke her. Redaktionen gik videre med sagen. 19/12/2012 publicerede redaktionen en artikel med fokus på Garmin klar med iPhone 5- holder samt jule- og nytårsrabatter på appsKlik her for den efterfølgende artikel.. Tjek også seneste nyt om temaet her.