Apple TV-appen er nu tilgængelig på Roku

Roku oplyser, at Apple TV-appen nu også understøttes på selskabets platform - det sker fra 1. november og abonnement kan købes direkte i appen.

Apple TV-appen er nu tilgængelig på Roku

Roku er en af de populære online medieafspillere/streamingafspillere, der også har et stick til smart TV og streaming, i stil med Amazons Firestick. Med det kan man få en masse tjenester ind i sit TV og derved se på gratis kanaler eller de premiumkanaler, der tilbydes.

 

Apple TV klar på Roku

 

Udover de tilgængelige kanaler, har Roku annonceret, at Apple TV-appen nu også endelig er med på selskabets platform. Dette gør Rokus platform endnu mere komplet som streamingplatform. Det bliver også muligt at kunne bruge sit Apple ID til at logge ind på abonnementer på HBO, Starz, Showtime og flere andre.

Allerede nu kan man lægge Apple TV-appen ind som en kanal på Roku og streame sit iTunes-bibliotek. Roku lover, at Apple TV+ bliver tilgængelig fra 1. november, og her kan man købe abonnement direkte via Rokus for 39 kroner per måned med en gratis prøveperiode på syv dage.

Det skal være sådan, at de fleste Roku-enheder understøtter Apple TV-appen, men vil man være sikker, er der er liste over de understøttede enheder for appen.

Se også: Nyheder om Apple TV