Apple: Vi laver ikke en app, der hjælper med at skifte fra iOS til Android

Rygterne om, at Apple skulle være i gang med at lave en app, der skal gøre det lettere at skifte fra iOS til Android, er stærkt overdrevne, ja ligefrem usande, siger teknologigiganten.

Apple: Vi laver ikke en app, der hjælper med at skifte fra iOS til Android

I går kunne vi skrive, at Apple angiveligt var i gang med en app, der skulle gøre det lettere for brugere at få deres kontakter, billeder og så videre med sig, når de skifter fra iOS til Android.

Dette som en efterfølger og pendant til Move to iOS-appen, der gør det modsatte, nemlig hjælper med at flytte alt over til iOS fra Android, når man køber en ny iPhone.

Apple sidder med magten, når det er svært at skifte OS

Årsagen til dette noget overraskende tiltag skulle skyldes, at europæiske operatører havde udtrykt bekymring over det besværlige ved at få sine ting med sig fra iOS-enheder til Android-enheder – mobilkunderne er mere tilbøjelige til at blive ved med at købe iPhone, når det er svært at flytte indhold fra iOS til Android og dermed ville det sætte operatørerne i en dårlig position, når de skulle forhandle med Apple.

Derfor skulle Apple ifølge The Telegraph være gået i gang med dette projekt for at imødekomme operatørerne.

Se også: iPhone 6S til de bedste priser

Apple afviser rygtet

Til webistet Re/code siger Apple dog nu, at der ingen sandhed ligger bag dette rygte. ”Vi er helt fokuseret på at få brugere til at skifte fra Android til iPhone, og det går rigtig godt”, siger repræsentanten fra Apple. Normalt er det meget svært at få Apple til at udtale sig om rygter – ja stort set hvad som helst, når man henvender sig til deres presseafdeling, men de har altså set det nødvendigt at reagere på disse rygter.

Apple har de sidste par måneder oplevet et fald i deres aktiepris på 20 procent og de ønsker formentlig ikke, at markedet skal reagere endnu mere negativt på sådanne rygter. Samtidig kan det også ses som en magtdemonstration over for mobiloperatørerne.

Operatørernes udfordringer med, at Apples solide tag i markedet gør tingene mere vanskelige for dem, lader altså til at fortsætte uden en sådan app, der vil gøre et skifte fra iOS til Android lettere.

 

Steve Jobs’ vision var lukket øko-system

Tidligere direktør for Apple, Steve Jobs’ vision om, at brugerne skal ”låses” til softwaresystemet og selskabets stærke tro på deres eget produkt, ville også passe dårligt sammen med et krav om, at Apple skulle udvikle en sådan app.

Så desværre for dem, der overvejer at skifte deres iPhone ud med en af de nye Android-modeller, så lader den operation stadig til at være noget besværligt.

Se også: Nyheder om Apple

Seneste nyt

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 8/1/2016 postede redaktionen en ny vinkel med et indlæg omkring Apple-aktien styrtdykker – faldet 20 procent på to månederKlik her for den efterfølgende artikel.. Se også seneste nyt om tematikken her.