Apple Watch sidder tungt på voksende smartwatch-marked
Markedet for wearables er ved at blive godt fuldt. Der er meget af vælge imellem, men det til trods, ser det ud til, at Apple Watch har sat sig tungt på markedet som den dominerende storsælger. Counterpoint Research har i en ny undersøgelse kommet frem til, at ingen andre er så meget som i nærheden af Apple Watch, selvom der er mange andre billigere alternativer at få.
Apple Watch sidder på 51,4 procent af det globale smartwatch-marked
Deres data viser, at Apple Watch stod for 51,4 procent af den samlede, globale smartwatch-omsætning i de to første kvartaler af 2020. Som sagt er der langt ned til nummer to og tre på listen.
Her finder vi Garmin og Huawei med henholdsvis 9,4 procent og 8,3 procent.
Se også: Priser på smartwatch
Smartwatch-salget steget 20 procent
Ifølge Counterpoints data er salget af smartwatches steget med 20 procent i forhold til året før, og det trods en dårligere verdensøkonomi på grund af coronavirus.
I første halvår af 2020 blev der solgt 42 millioner smartwatches. Specifikt for Apple Watch er salget steget med 22 procent, hvor det især er markederne Europa og Nordamerika, der står for salget.
Se også: Bedste smartwatch
Apple Watch 6 på vej
Det forventes, at Apple skal præsentere næste generation af smartwatches, Apple Watch Series 6, i løbet af de kommende måneder, og at det skal have nye sundhedsrelaterede funktioner som måling af ilt i blodet.
Se også: Nyheder om smartwatch