Apple Worldwide Developers Conference 2018 (WWDC) starter 4. juni
For nogle uger siden gik der rygte om, at Apples 29. årlige Worldwide Developers Conference (WWDC) ville finde sted i San Jose fra 4.-8. juni i McEnery Convention Center – og det er nu bekræftet af Apple selv i en pressemeddelelse.
WWDC 2018 – alt handler om Apples produkter
WWDC 2018 bliver samlingspunkt for det, som Apple kalder for “verdens mest kreative udviklerfællesskab”. Det er i hvert fald et af de allervigtigste events, hvor udviklere mødes for at udveksle tanker og blive klogere på fremtiden for Apples produkter og tjenester.
Der præsenteres nye muligheder for udviklere verden over til at udvikle til iPhone, iPad, Apple Watch, Apple TV, Mac og HomePod og det vil salt sammen ske med udvikler-API’er, som SiriKit, ARKit, HomeKit, HealthKit, GymKit, MusicKit, ResearchKit og CoreML.
Apples App Store findes i 155 lande og spænder over iOS, macOS, watchOS, tvOS og iMessage og giver Apples kunder adgang til millioner af apps inden for stort set alle typer kategorier og gøremål.
Se også: Den billigste iPhone
Sådan kan du anmode om deltagelse på WWDC 2018
Fra i dag og indtil 22. marts kl. 18.00 kan udviklere ansøge om billetter via WWDC-websitet – det finder du her og billetter bliver udstedt gennem en tilfældig udvælgelsesproces, og udviklere får besked om status for deres ansøgning senest 24. marts kl. 01.00.
Er du studerende, kan du være heldig at få et WWDC-studiestipendiat, der giver studerende og medlemmer af STEM-organisationer mulighed for at få en gratis billet til WWDC. Der uddeles 350 af denne type stipendiater. Læs mere om, hvordan du ansøger som studerende til WWDC 2018 her. Det koster 1.599 dollars at få lov at deltage og er du blandt de heldige, der bliver udtrukket, bliver du automatisk trukket pengene via dit kreditkort knyttet til dit Apple ID.
Det er ikke alle interesserede udviklere, der kan deltage på WWDC 2018, men det er muligt at livestreame konferencen via WWDC-appen til iPhone, iPad og Apple TV eller via Apple Developer-websitet.
Se også: Nyheder om WWDC 2018