Apples AR-briller kan komme tidligere end forventet
Den seneste tid har vi set tegn på, at Apple har skruet op for blusset under sine AR og VR-satsninger. De har blandt andet opkøbt NextVR, der arbejder med VR-indhold.
Apples AR-briller kan komme allerede 2021
Et nyt rygte fra analytiker Ming-Chi Kuo giver Apples AR-briller en lancering i 2022. Spørger man leakster Jon Prosser, så kommer AR-brillerne noget tidligere end det.
På Twitter fortæller Prosser, at han har set brillerne, og at de er superfede. Vigtigere endnu er, at de altså kommer på markedet betydeligt tidligere, end vi troede, allerede i 2021. Mere specifikt nævner han perioden marts-juni 2021 som sandsynligt lanceringsvindue. Videre teaser han med, at han snart kan have et første kig på designet klar at vise frem.
Se også: Find billig iPhone
Apple har opbygget AR-økosystem gennem noget tid
Vi har gennem flere år hørt om Apples AR-briller, og selskabet har stille og roligt skabt grundlaget ved at udvikle AR-funktioner eller et AR-økosystem af apps til iPhonen.
I 2019 hørte vi et rygte om, at Apple i stil med Magic Leap ville lægge processordelen og batteriet i iPhonen og sende til brillerne via kabel.
Om COVID-19 kommer til at få indflydelse på udviklingen af headsettet er på nuværende tidspunkt uvist. Vi har også tidligere hørt, at der kan komme et VR-headset fra Apple, inden AR-headsettet når at komme. Meget tyder altså på, at vi ikke behøver at vente længe, før vi får spændende nyt fra Apple.
Se også: Nyheder om Apple AR-briller
Opfølgning på historien
Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 27/2/2020 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med en artikel med temaet iPhone 12 kan blive første mobil med super hurtig wifi-standard – Artiklen kan læses her. Se også seneste nyt om temaet her.