Apples skyld at Nexus 6 ikke har fingeraftryksscanner

Nexus 6 skulle have været udstyret med fingeraftryksscanner lige som iPhone 6, men Apple satte en stopper for det.

Apples skyld at Nexus 6 ikke har fingeraftryksscanner

Tidligere direktør for Motorola Dennis Woodside afslører nu i et interview, at Nexus 6 skulle have haft fingeraftryksscanner. Motorola har lavet Nexus 6 sammen med Google og årsagen til, at Nexus 6 alligevel ikke fik fingeraftryksscanner skyldes Apple.

Apple opkøbte nemlig selskabet AuthenTec, der udvikler fingeraftrykssensorer, i 2012. Dennis Woodside siger i interviewet, at AuthenTec var det bedste selskab inden for området og efter opkøbet var det kun det anden bedste selskab tilbage til alle de andre og det selskab var ikke på det ønskede niveau.

Apple opkøbte AuthenTec i 2012 for 356 millioner dollar, cirka 2,35 milliarder kroner.

Sådan finder du billig mobiltelefon.

De andre er for dårlige

AuthenTec blev opfattet som det bedste selskab inden for området, da de havde udviklet en fingeraftryksscanner, hvor man blot skulle holde en finger på scanneren.

HTC brugte en anden løsning på deres HTC One Max, hvor man skal swipe en finger hen over scanneren og den løsning viste sig at være betydeligt dårligere.