Apples tvOS 13.3 på vej til fjerde og femte generation af Apple TV

Apple ruller lige nu tvOS 13.3 ud til 4.og 5. generation af Apple TV - blandt nyhederne er smartere brugerflade - derudover forbedret ydeevne.

Apples tvOS 13.3 på vej til fjerde og femte generation af Apple TV

Apple har netop sendt den seneste opdatering af sit tvOS ud til brugerne. Det er version 13.3 og er den anden store opdatering til tvOS 13 til fjerde og femte generation af Apple TV. Det er en måned siden, vi fik tvOS 13.2-opdateringen.

 

tvOS 13.3 – nye funktioner

tvOS 13.3 er en gratis opdatering og kan downloades over air via Indstillinger i Apple TVet. Der går man ind i System og derefter Software Opdatering. Har man sit TV indstillet til at opdatere automatisk, sker dette helt af sig selv.

Med den nye opdatering kommer en smart ny indstilling, hvor man kan ændre hovedbanneret i brugerfladen på Apple TV-appen fra What to Watch til Up Next. På den måde ser man nye afsnit af serier, man allerede kigger på, i stedet for forslag på materiale, man kunne være interesseret i.

Det ændrer man ved at gå ind i Indstillinger, vælge Apps og derefter TV app. Her vælger man Hjemskærm og skifter til Up Next i Top Shelf-delen.

Ellers er det ikke tydeligt, hvad der er nyt med opdateringen. Det var ikke meget, der kom frem under betatesten. Formentlig handler det om rettelser af småfejl og forbedringer af ydeevnen.

Se også: Nyheder om Apple TV