Arabisk mobil med 3 SIM-kort
Det er producenten Qiiq fra de Arabiske Emirater, som altså har vurderet, at to SIM-kort er lige i underkanten, hvis der også skal være plads til at pleje elskerinden uden at få rodet hende sammen med opkald fra konen.
I hvert fald har de med lanceringen af telefonen Airello Q-3SIM, præsenteret verden for den første mobil med plads til hele tre SIM-kort, det skriver websitet Techtree.
På trods af plads til tre SIM-kort kan telefonen dog stadig kun have to aktive kort ad gangen, og da telefonens øvrige specifikationer ikke just er prangende, er det umiddelbart svært at spå telefonen den helt store succes.
Et 2-megapixel kamera og et temmelig stort batteri er næppe noget der lokker mange kunder til i hvert fald.