Årets første nummer af Mobil i butikkerne nu!
I årets første udgave af Mobil tester vi de to nye smartphone HTC S730 og Nokia E51. Førstnævnte er opfølgeren til HTC’s storsælgende S710, mens sidstnævnte er en handy lille business-mobil, som alligevel har det meste. Læs, om de kan følge med de bedste smartphones på markedet.
I vores duel sætter vi Apple iPhone Touch og Nokia N810 op mod hinanden i kampen om internettet – hvilken tror du, er bedst til at surfe med på nettet?
Som sædvanlig har vi en nådesløs Supertest, denne gang kæmper hele ni musikmobiler om at være bedst til netop det med musik. Blandt andet Sony Ericsson W910, Nokia N81, Samsung F210 og Motorola Rizr Z8.
Følg også afslutningen på vores crashtest, hvor vi forsøger at smadre mobiltelefoner, der påstår, de er hårdføre. Denne gang gør vi det onde ved Sonim XP1 og Nokia 5500 Sport. Se i øvrigt vores tv-indslag med Sonim XP1 her.
Mobilen bliver centrum for al vores multimedieunderholdning, men allerede nu kan man gøre meget med den, så man kan se film og billeder, der ligger på mobilen, på tv’et eller afspille musik gennem musikanlægget – alt sammen trådløst, naturligvis. Vi forklarer, hvilke muligheder der er, og hvordan du gør.
Mobilskolen forklarer også, hvordan du let kan printe billeder ud direkte fra din mobiltelefon.
Vi kigger også tilbage på året der gik i 2007, og diskuterer 10 skandaler og 10 succeser fra sidste år.
Husk også at deltage i vores konkurrence, hvor man denne gang kan vinde LG KU990 VIewty.