Asus gør klar med nye modeller
Asus har præsenteret 3 nye smartphones, som alle kører på Windows Mobile 6. Indtil videre er der ikke mange specifikationer på modellerne, men lidt er der da.
Asus Aries er en lommecomputer, som har fuldt QWERTY-tastatur. Designet minder mest om en lidt ældre model fra Motorola, men er holdt i hvide og grå farver.
Asus P526 er en mere simpel model, som har en stor skærm og EDGE. Designet minder lidt om Sony Ericsson M600, og er holdt i grå farver. Denne model har et 2-megapixel kamera, GPS-modul og er kun 15 mm tyk. P526 er efterfølgeren til P525, og gik under kodenavnet Pegasus.
Asus P735 er lidt mere avanceret end P526. Denne model skulle efter sigende også have GPS-modul, et 2-megapixel kamera, Wi-Fi, Bluetooth, 3G, plads til MiniSD-kort og have en trykfølsom skærm.