Asus i Nokias fodspor

Der er nu officielt nyt på vej fra Asus. De kommer med en ny smartphone, der i den grad gør sig tvilling med Nokias E90. Asus M930 har en både ydre og indre skærm og stort Qwerty-tastatur.

Asus i Nokias fodspor

Hvis du ikke har noget imod en mursten med udvidede kommunikationsmuligheder, har du muligvis allerede haft glæde af Nokias kommunikator E90. Hvis ikke – så får du nu også et alternativ, der ikke viger meget i udseendet. Navnet er derimod ændret, da det ikke er en ny Nokia-model, men en smartphone fra Asus.

Det er Asus M930, der nu rammer det officielle marked, og byder på Windows Mobile i modsætning til S60. M930 har en ydre og indre del, hvor skærmen på ydersiden er af QVGA-kvalitet, og der er et almindelige mobil tastatur. Når den åbnes op, kommer en 400 x 240 pixel-skærm og et fuldt Qwerty-tastatur til syne.

Yderligere er der indbygget 256 MB hukommelse, et 2-megapixelkamera med autofokus og der er det nødvendige SD-plads, WiFi og Bluetooth. Desværre gemmer M930 ikke på Windows Mobile 6 Professionel, så det betyder ingen trykfølsom skærm, som vi ellers har set med Nokia E90.

Den skulle gerne blive lanceret på den kommende tyske messe CeBit, så hold øjne og øre åbne – vi skal nok fortælle mere, når det bliver aktuelt.