ASUS MeMo: ASUS’ egen Nexus 7 – bare billigere
ASUS havde sidste år en meget stærk række af Android baserede tablets på markedet, med både deres high-end ASUS Infinity 700 og deres mere budgetvenlige Transformer Pad TF300GT. Desuden stod firmaet også bag den populære Nexus 7 tablet, som herhjemme kan købes for lige under 2000 kr.
På CES messen i sidste så vi mest kun Windows tablets fra ASUS, men firmaet har nu her et par dage efter messen valgt at præsentere det nyeste medlem af deres Android familie.
ASUS MeMo hedder den lille ny, og minder i udformningen og størrelsen (7 tommer) lidt om den populære Nexus 7. Indmaden minder da også lidt herom, måske lidt mere skrabet.
En 1 GHZ ARM Cortex-A9 processor, 1 GB RAM og 16 GB intern hukommelse (kan udvides med microSD) er blandt hvad MeMo byder på. Skærmens opløsning er på 1024 x 600 pixels, hvilket giver en pixeltæthed på kun 170 PPI.
Derudover kommer ASUS MeMo i forskellige sjove farver, som også kan ses på billedet herover – og selvfølgelig med Android 4.1 Jelly Bean.
Ifølge ASUS kan MeMo allerede købes i udvalgte markedet i løbet af denne måned, og prisen skulle blive på kun 150 amerikanske dollar (ca. 850 kr.) hvor Nexus 7 til sammenligning kostede 200 dollar. Med dansk moms og afgifter kan det altså være at vi får MeMo at se til omkring 1500 kr. herhjemme – hvis den altså kommer.
Kilde: Engadget