ASUS også klar med to Windows 8 tablets
ASUS melder sig nu blandt den stadigt voksende række af producenter, der producerer Windows 8 tablets. De nye modeller kommer til at følge det allerede velkendte design fra den Android-baserede Transformer serie, men navnene er nu i stedet Vivo Tab og Vivo Tab RT.
Ligesom Transformer serien kommer Vivo Tab med et aftageligt keyboard, der har ekstra batteri og USB-port indbygget. Skærmen er en 11,6 tommer IPS skærm med en opløsning på 1366 x 768 pixels og inde i finder man en Intel Atom CPU, 2 GB RAM og 64 GB hukommelse. Intel processoren gør det muligt for ASUS at putte en fuld version af Windows 8 i Vivo Tab. På bagsiden finder man et 8 megapixel kamera og på forsiden sidder et på 2 megapixel.
Vivo RT har – som navnet hentyder – kører med den skrabede Windows 8 RT, der er tilpasset tablets. RT modellen har arvet quad-core Tegra 3 processoren fra Transformer serien, 2 GB RAM og 32 GB hukommelse. Skærmen der lidt mindre end storebroderen og kun på 10,1 tommer men samme opløsning.
Begge modellerne kommer med NFC-kapabilitet. Det vides endnu ikke, hvornår eller hvor Vivo Tab og Tab RT bliver tilgængelig.