Avis: iPad 2 produktion i gang

Der har længe været mange rygter om Apples nye iPad 2, men nu bekræfter avis, at produktionen er i gang.

Avis: iPad 2 produktion i gang

Det er naturligvis ventet, at Apple følger op med en 2’er til deres iPad, som har sat sig helt og aldeles på tablet-markedet verden over. Mange rygter har floreret de sidste måneder om iPad 2, men nu kan Wall Street Journal bekræfte, at Apple endelig har skudt gang i produktionen af den længe ventede opfølger.

Kilder tæt på Apple oplyser, at den får indbygget kamera og en hurtigere processor samt at den bliver tyndere og lettere end forgængeren. Desuden får den også mere hukommelse, så noget tyder på, at den får 128 GB hukommelse.

Der er tidligere spekuleret i, at iPad 2 skulle få en bedre skærm, men i følge Wall Street Journal skulle skærmopløsningen være den samme som i den nuværende iPad. Ifølge Wall Street Journal har Apple haft problemer med at forbedre skærm-opløsningen på grund af den store skærmstørrelse.

Det forventes, at iPad 2 rammer markedet inden for nogle få måneder.

Apple har solgt knap 15 millioner eksemplarer af iPad siden lanceringen i april sidste år og analytikere forventer, at Apple kommer til at sælge 27 millioner eksemplarer i 2011.