Avis: Nokia lancerer Android-mobil om to uger
Det er avisen Wall Street Journal, der rapporterer, at Nokia formentlig vil vise deres meget omtalte Android-mobil med kodenavnet Normandy frem på Mobile World Congress i Barcelona. Telefonen rygtes også at få navnet Nokia X.
Nokias presseevent finder sted den 24. februar klokken 8 om morgen og Mobil er naturligvis til stede.
Nokia X skulle ifølge rygterne være en billig Android med hård versionering af Googles styresystem og det er sandsynligt, at den ikke kan køre Googles tjenester, men at det kun bliver Nokias egne. Samme princip kender vi fra Amazon Kindle.
Nokia skulle bruge en variant fra AOSP, Android Open Source Project, der er meget brugt blandt asiatiske producenter. Årsagen til, at Nokia skulle vælge sådan en version er, at de lettere kan få egne tjenester og apps ind i en brugerflade, der skiller sig meget ud fra det almindelige Android.
Tidligere læk af Nokia X viser også, at brugerfladen vil minde en del om Windows Phone og blandt specifikationerne er 4 GB indbygget hukommelse og 512 MB RAM nævnt.
Læs alt om Nokias Android-mobil her.