Avis: Stephen Elop hot kandidat som direktør for Microsoft
Det er avisen The Sunday Times, der hiver Stephen Elop op af hatten som en mulig og faktisk meget hot kandidat til at køre Microsoft videre, når Steve Ballmer engang inden for de næste 12 måneder træder tilbage fra direktørposten hos Microsoft.
Elop er kandidat, som de tror mest på. Andre kandidater, som The Sunday Times diskuterer, at den tidligere Skype- og nuværende Microsoft-chef Tony Bates, samt Paul Martiz, som de sidste ti år har haft diverse chefstillinger hos Microsoft.
Stephen Elop overtog direktørposten hos Nokia i 2010 fra netop Microsoft, hvor han havde ansvaret for Microsofts Office-pakke. Da Elop valgte, at Nokia skulle satse 100 procent på Windows Phone, kom der en del konspirationsteorier om, hvad årsagen mon kunne være.
Skulle Elop blive ny topchef for Microsoft, er det oplagt at forestille sig, at Microsoft vil øge sit fokus på smartphones.
Microsoft har nedsat en arbejdsgruppe, der skal finde den rette mand til stillingen som ny Microsoft-direktør, og i gruppen er blandt andet grundlæggeren og tidligere direktør Bill Gates.