Baggrund: Mobilkamera versus kompaktkamera

Mobilen er et ugæstfrit sted

Faktum er, at mobilen i sig selv har en del indbyggede forhindringer på kameraets bekostning. Den mest åbenlyse er størrelsen. Ingen vil gå rundt med en mursten i lommen og slet ikke ringe med den. Men sensorerne har ikke ændret sig ret meget i størrelse, de er derimod blevet bedre.

Tord Wingren har ret godt overblik over emnet. Han har brugt en stor del af sit liv på at gøre ting mindre, især inden for mobilindustrien. Han har blandt andet arbejdet 19 år hos Ericsson, både inden for mobilvirksomheden og som chef for platformselskabet EMP, og også været europachef for terminaludvikling hos Samsung.

Da han siden var med til at grundlægge Digital Imaging Systems (DIS), der lavede kameraenheder til mobiltelefoner, lå maksimumgrænsen omkring 2 megapixel. Kameraerne var meget mangelfulde og havde for eksempel hverken zoom eller autofokus, der var værd at tale om.

Til forskel fra Tords nystartede selskab brugte de fleste producenter plastlinser i stedet for glas, og sensorerne var ikke særligt gode, hvilket førte til, at DIS sammen med underleverandører lavede deres egen.

Problemet var, at man helt enkelt ikke havde forsket sig frem til tilstrækkeligt gode pixelelementer til at kunne læse signalerne fra chippen.

”Dels var det selve pixelen, der ikke havde tilstrækkeligt godt signal/støj-ydeevne, dels brast det, når det gjaldt evne til at læse information i tilstrækkelig høj hastighed,” siger Tord.

Størrelsen på selve chippen er heller ikke blevet meget mindre, generelt ligger den på mellem 7 og 10 millimeter på hver led. I stedet er bekymringen, både dengang og nu, hvordan du skal få plads til meget på den lille, begrænsede flade, som chippen udgør.

”Du må gøre pixelene mindre og mindre, hvis de skal kunne være i et lille kameramodul, så du kan øge opløsningen. Men hver pixel kan kun rammes af en vis mængde fotoner, altså lys, og så skal pixelene selv blive bedre til at forstærke lyset. Der er et brydningspunkt, hvor pixelene ikke kan blive mindre, uden at det påvirker egenskaberne negativt. Det er især sådan, at støjen bliver for meget, så det overstiger signalet, der opstår, når lyset rammer pixelene, men også besværligheden med at tage hånd om signalerne fra den stadig større mængde pixel.”

Støv, der kommer ind i kameradelen, kan også ødelægge det hele, ved at der sætter sig små partikler på linserne, og dem kan man ikke fjerne. Men den måske største mobilspecifikke hurdle er de omgivelser, kameraet sidder i.

                           "Et kompaktkamera ligger som oftest ikke sammen med nøglerne

                             i en beskidt lomme, og man smider ikke rundt med det på samme måde.”

Eftersom der er en mængde andre elektroniske komponenter, der omgiver det, kommer der let forstyrrelser, der påvirker billedet. Allerede når selve motoren, der bevæger linserne, bevæger sig, udsender den et signal, der kan ødelægge det hele. Tilføjer man alt det andet, forstår man, hvor meget omkringliggende støj mobilkameraet må klare sig i.

”Et almindeligt kompaktkamera har ikke en masse anden elektronik, der kan forstyrre, for eksempel et radiomodul. I en mobiltelefon har du så meget anden elektronik, der ligger og genererer en masse støj. Det er en af de store forskelle, de elektriske omgivelser,” siger Tord og fortsætter:

”Så tror jeg også, at man håndterer et kompaktkamera mere varsomt end en mobiltelefon. Et kompaktkamera ligger som oftest ikke sammen med nøglerne i en beskidt lomme, og man smider ikke rundt med det på samme måde.”

Andre vigtige faktorer for billedresultatet er selvfølgelig optikken. Man skulle måske ikke tro det, men man kan få syv-otte linser ind i et mobilkameramodul. For at få plads til det vinkler man dog konstruktionen, så linserne ligger i en ”L”-form. De enkleste moduler har to eller tre linser.