Ballmer: Googles tablet-strategi har fejlet

Microsofts Steve Ballmer angriber Google for at have grebet tablets forkert an - til gengæld roses Apple.

Ballmer: Googles tablet-strategi har fejlet

Steve Ballmer er en karismatisk herre og en af de mest kendte CEO’er verden over. Han har aldrig været bleg for en kontroversiel udtalelse og nu angriber han så Google for at have grebet tablets forkert an.

Det skriver Wall Street Journal, uden dog at komme nærmere ind på, hvad det helt præcis er, som Google har gjort forkert.

Derimod får Apple et klap på skulderen for deres iPad-strategi, som Ballmer anerkender har været succesfuld.

Microsoft har selv en række tablets med Windows 7 på markedet, der dog på ingen måde har formået at skabe den succes, som Apple har med deres iPad.