Batteriproblemer i iPhone 5s
Der begynder nu at komme klager over batteriet i den nye iPhone 5s, skriver New York Times. Batteriet skulle ganske enkelt ikke holde ret lang tid, lyder klagen fra de berørte.
Årsagen til problemet skulle være en produktionsfejl, som betyder kortere batterilevetid og at visse enheder er lang tid om at lade.
Ifølge Apple selv vil Apple ganske enkelt bytte de ramte iPhone 5S ud med nye modeller.
Apple vil ikke oplyse, hvor mange det drejer sig om, men ubekræftede oplysninger siger, at det handler om et par tusind enheder, skriver New York Times.