Bedre billeder med iOS 4.1

I næste uge skal version 4.1 af iOS kunne hentes til din iPhone. Den indeholder bl.a. muligheden for at tage billeder, som sættes sammen af flere eksponeringer.

Bedre billeder med iOS 4.1

I løbet af næste uge skal Apple begynde at rulle iOS 4.1-opdateringen ud til sine kunder. Foruden nye funktioner, indeholder opdateringen et antal rettelser af fejl, herunder problemer med Bluetooth samt dårlig ydeevne på iPhone 3G.

Muligheden for at tage såkaldte HDR (High Dynamic Range) billeder med kameraet bliver nu også en del af systemet. Der findes i forvejen apps, der kan klare dette, men nu er det altså en del af systemet. Kameraet tager således tre billeder ved forskellig eksponering og sammensætte til ét billede, der haar detaljer i såvel skygger som højlys.

Det bliver også muligt at uploade videoklip, man har optaget på mobilen, til YouTube i høj opløsning via WiFi. Desuden indgår Apples spiltjeneste Gamecenter i iOS 4.1. Her kan man kommunikere og spille med eller mod sine venner.

iOS 4.2 særligt til iPad
Apple har også givet en forsmag på næste uge af systemet, nemlig iOS 4.2, som primært henvender sig til iPad. Denne opdatering giver i princippet iPad alle de nye funktioner, der blev tilføjet i iOS 4, herunder multitasking og organisering af apps i mapper.

En rigtig fed feature er, at man også vil kunne tilslutte iPad til en printer trådløst, og altså bruge denne funktionalitet til at udskrive dokumenter direkte fra iPad. En anden fed funktion er at iPad vil kunne streame medieindhold til Apple TV eller andre enheder, der understøtter AirPlay.