Bedre lyd i Motorolas stereo-headset

Motorolas bluetooth-headset med stereolyd bliver snart lanceret i en version med bedre lyd og større komfort.

Bedre lyd i Motorolas stereo-headset

S9-HD hedder den nye verion af headsettet, som skulle blive bedre takket være en speciel teknologi fra SRS Labs, som kaldes Wow-HD. Den teknik skulle give en tredimensionel lyd.

Den del af headsettet, som sættes i øret, er også forbedret, så lyden fra omgivelserne lukkes mere effektivt ude.

Headsettets udformning skulle også gøre det mere bekvemt at have på sig.

Headsettet bæres med en bøjle om nakken, og tasterne til at styre musikken og håndtere samtaler er placeret på bøjlens sider.

Vi har tidligere testet forgængeren S9, og kunne konstatere, at det sidder rigtig godt, også når man er i fuldt firspring. Derimod fungerede det ikke specielt godt sammen med en hue eller cykelhjelm.

Ifølge Motorola er det vandafvisende.

SD-HD vejer 32 gram og har målene 126 x 130 x 48 millimeter. Når det er opladet, skulle det kunne klare op til seks timers effektiv musikafspilning.

Headsettet kommer på markedet i årets 2. Kvartal, men de har endnu ingen oplysninger om prisen.