De bedste headset til musik – guide (opdateret)

Vi guider til nogle af de bedste headsets til musik på markedet lige nu. Læs test og se priser på de bedste headsets til musik.

De bedste headset til musik – guide (opdateret)

Bedste headset: Denon AH-D7200

Jeg har tidligere kaldt det lidt ældre headset Denon AH-MM400 for det bedste headset, jeg nogensinde har prøvet – men det overgås nu af Denon AH-D7200. Prisen er dog også meget anderledes med 5.500 kroner mod 3.000 kroner for AH-MM400. Og for at få fuld udbytte af Denons nye super headset, skal man også bruge penge på en særlig DAC-enhed for at få bedst mulig lyd.

Ørekopperne på Denon AH-D7200 er lavet i ægte valnøddetræ og denne træsort giver faktisk en meget effektiv støjreducering i selv og netop støjreduceringen er fremragende.

Valnøddeørekopperne kan justeres, så det sidder bedst muligt på ens hoved og hovedbøjlen er beklædt med blødt lammeskind. Selve ørepuderne er lavet i en særlig japansk, syntetisk lædertype, som, påstår Denon, er endnu blødere, mere behagelig og holdbar end naturlæder. Bløde er de i hvert fald og jeg kan have dem på ørene i lang tid uden at de trykker – selvom jeg bærer briller.

Ørepuderne er desuden åndbare og fyldt med memoryskum, som automatisk former sig efter dine ører. Selve headsettet vejer 385 gram og er blandt de tungere.

Denon AH-D7200 bedste headset

Lyden er ligeledes rigtig god med virkelig god bas og meget nuancerede lyd. Jeg kan faktisk heller ikke spotte forvrængninger eller uønskede resonanser. Det skyldes blandt andet de tykke kabler, der skulle den mest nøjagtige signaltransmission, det er muligt at skabe.

Udfordringen ved et headset som Denon AH-D7200 er, at man skal have en såkaldt DAC for at få fuld udbytte af den høje lydkvalitet. Denon sendte selv en DA-10 Dac med til denne test og den er en både mobil og avanceret D/A-konverter, der sikrer, at lydkvaliteten fra mobilen er i orden. Mobiltelefoner i dag har ganske enkelt ikke lydteknikken til at matche et headset som Denon AH-D7200.

En DAC koblet til en mobil giver en forskel på lyden, det hersker der ingen tvivl om – problemet er bare, at sådan en sag koster cirka 2.500 kroner samtidig med, at mobiliteten går noget fløjten.

denon dac da-10

Sådan en DAC er rimelig klodset på farten og man skal være en usædvanlig nørdet lyd-nørd for at gide slæbe den med sig rundt. Jeg gider i hvert fald ikke selv gøre det.

Konklusionen er, at Denon AH-D7200 er det bedste headset, vi har haft fingre i, men det er bedst derhjemme i stuen, hvor man i ro og mag kan nørde lyd på sit store anlæg eller mobil ved hjælp af en DAC. Personligt har jeg mere behov for god lyd på farten uden for meget bøvl og derfor vil jeg hellere selv gå efter for eksempel Denon AA-M400 eller et af de andre headset du finder i denne guide til de bedste headset.

Desuden synes jeg også, at det bliver for meget at give 8.000 kroner for den optimale lydoplevelse, men har man ikke et problem med det, så får man sig en lydoplevelse ud over det sædvanlige.

Pris for Denon AH-7200: Fra cirka 5.500 kroner

Se også: Pris på de bedste bluetooth headset

Mere om stoffet

Vores redaktion har fulgt op på historien. katrine kunne ikke slippe temaet. 5/3/2018 gik vi videre med en ny vinkling på emnet Batterygate: 59 søgsmål mod Apple – Historien kan læses her. Se også seneste nyt om tematikken her..