Bekræftet: Nokia laver ikke Android-telefon
Den finske mobilproducent Nokia har for snart længe siden valgt at satse alt på Windows Phone. Flere har dog spekuleret i, om Nokia har en ”backup-plan”, hvis nu Windows Phone ikke skulle slå ordentligt igennem.
Det mest oplagte valg ville jo selvfølgelig være at Nokia skulle kigge mod Android platformen, som alternativ til deres Windows Phone-telefoner. Disse rygter blev vækket endnu mere til live henover weekenden, da Nokia slog et job op på LinkedIn, hvor de søgte en udvikler til at arbejde med udvikling af ”embedded Linux device software and hardware drivers for our exciting new products”.
Både omtalen af nye produkter og Linux software fik mange til at tro, at der var tale om Android, som også bygger på Linux-systemet.
Dog kunne Nokias pressechef, Doug Dawson, i går aflive rygterne på sin Twitter. Ifølge ham, har Nokia ingen planer om at udvikle Android telefoner. Stillingen var blot til videreudviklingen af Nokias nye korttjeneste Here Maps.
Det er dog stadig interessant at tænke på, om Nokia har en nødplan eller virkelig har lagt alle deres æg i samme kurv med Windows Phone. Heldigvis for Nokia ser det allerede pænt ud med salget af Lumia 920 i mange lande, og den generelle udbredelse af Windows Phone.
Kilder: BGR & WMPowerUser