Benefon Q: Næste generations sølvfinne
Her i efteråret har mobilt Internet for alvor vundet frem og Benefon har derfor valgt at gøre en hel del ud af Internet-delen i den nye Q. Sammen med Sonys Z5 er den én af to telefoner på markedet, der er udrustet med web- og WAP-læseren Microsoft Mobile Explorer. Og det er en god idé, for selvfølgelig vil man kunne læse både WAP- og Html-sider, når man bruger telefonen. Men desværre er vi ikke så imponerede over Microsoft Mobile Explorer.
Problemet med Microsoft Mobile Explorer er, at det er et større program end en almindelig WAP-browser, og det gør det noget mere besværligt at surfe. Vente- og den tid det tager at hente web-siderne frem bliver simpelt hen for lange. Og selvfølgelig er det sjovt at kunne komme ind på de sædvanlige Html-sider, men er det nødvendigt? WAP-sider er små og komprimerede – noget, som de allerfleste web-sider ikke er. Og selvfølgelig er der Html-sider, som er tilpasset lommecomputere og mobiltelefoner, hvor man skærer grafikken fra. Men de fleste af disse sites har allerede en WAP-side og der er ingen grund til at vælge Html-suiten, hvis man ikke absolut skal. Og når så Microsoft Mobile Explorer er langsom i sig selv, bliver det ikke bedre af, at telefonen også er en anelse langsom. Hvis man står i startpositionen og trykker på menutasten, tager det næsten et sekund, inden telefonen reagerer.
Men det er dog ingen dum telefon på trods af, at Microsoft Mobile Explorer ikke fungerer så godt. Microsoft Mobile Explorer har også et indbygget e-mail program til almindelige POP3-mails. Dette er en funktion, som vinder frem, og Panasonics telefoner GD92 og 93 har også denne finesse.
Funktionerne til e-mail ligger inde i Microsoft Mobile Explorer og det virker som om, at denne funktion burde have ligget et andet sted. Panasonic har for eksempel løst dette ved at lægge både SMS- og e-mail funktionerne ind under menuen meddelelser.
Med i æsken følger også en manual til Internet-indstillinger og alle den slags initiativer skal naturligvis påskønnes.
Selv om displayet er mindre end på f.eks. Ericssons R320 og Nokias 7110, er det et skarpt og fint display og teksten er let at læse. Brugervejledningen til Benefon Q er overskuelig og minder en del om Samsungs menusystem. Men Benefon har valgt at lægge symbolerne vandret?? øverst oppe og der findes også en cursor, som viser, hvor man befinder sig. Lige som i en PC og let overskueligt.
Den matskurede sølvfarvede skal har den fordel, at man ikke ser fedtpletter som på Nokias blanke 8110. Det sølvfarvede dæksel er dog kun på forsiden. Men det er lidt sjovt, at Benefon har valgt at gå deres helt egne veje, når det gælder faconen. Udenpå ser den ikke ud som de andre telefoner og de ovale, skrå taster virker rigtig behagelige.
På de testmodeller, vi tidligere har set, har tasterne været af blødt gummi og det virker som om, at Benefon har haft ret i at gøre en ekstra indsats, når det gælder tasterne.
En del af de personer, som har set telefonen, har dog taget afstand fra den firkantede facon. Det retorinspirerede? højttalerdesign er en sjov detalje, som gør telefonen til noget særligt.
Samtalekvaliteten er virkelig god og det er en behagelig, afbalanceret lyd, både hvad angår bas, diskant og mellemtoner. Derudover ligger telefonen behageligt mod øret, noget man ikke kan sige om alle telefoner i dag.
Benefon Q er relativt dyr og sammen med det eksklusive ydre er dette en telefon for de, der har pengene – forretningsfolket samt de, der har råd til at betale for en kompetent telefon, om end den har en lidt kort standby tid.