BenQ dropper Europa
Det var ventet, at BenQ efter finansieringsstoppet af BenQ Mobile i Tyskland på den ene eller anden måde ville fortsætte med at operere i Europa. Nu ser det ud til, at de helt trækker stikket ud af Europa og vil intet investere mere i Europa. BenQ Nordic er allerede gået i betalingsstandsning.
Det betyder, at op mod 25 ansatte mister jobbet hos BenQ i Norden, hvor fem af dem er i Danmark:
– Vi havde det godt på fornemmelsen, da vi intet hørte fra BenQ i Taiwan i over en måned. Vi mailede, ringede og sendte breve, men vi hørte intet. Det har faktisk været den største skuffelse ved det hele, at moderselskabet bare har stukket hovedet i busken, fortæller Stig Gronemann fra BenQ i Danmark.
Det så ellers godt ud for BenQ i Danmark i Norden, men lige meget hvor gode tallene havde været, ville BenQ under alle omstændigheder have droppet alle investeringer i Norden, konstaterer Stig Gronemann.
Der var ellers store forventninger hos mobiloperatørerne til nogle af de nye mobiltelefoner fra BenQ, blandt andet E71 og SL91.
Betalingsstandsningen betyder også, garantireparationer af BenQ-mobiler bliver nedlagt, men der arbejdes på at finde en løsning.