Beoplay E8 Motion – true wireless headset til de aktive

Beoplay E8 Motion er et nyt true wireless headset til de aktive far B&O - se funktioner, batteritid og pris.

Beoplay E8 Motion – true wireless headset til de aktive

Beoplay E8 Motion er et sæt nye true wireless headset fra B&O. De beskrives som “designet til dig, der ikke vil gå på kompromis med lyd og design for at få ægte, trådløs frihed”. Se specifikationer og pris på Beoplay E8 Motion.

 

Beoplay E8 Motion – headset til den aktive

Beoplay E8 Motion er en ny og sporty udgave af de helt trådløse in-ear høretelefoner, Beoplay E8 2.0, designet til en aktiv livsstil og let fysisk aktivitet, det vil sige løbeture og træning i fitnesscenter. De medfølgende ørefinner og ørepropper i frostet silikone kan tilpasses dine ører, så de sidder bedst muligt og så sikker som mulig, selvom du bevæger dig meget.

Silikoneørepropper kommer i fire størrelser, ørefinner i tre størrelser og et par Comply Sport Pro-propper med hukommelsesskum, som er robuste og åndbare.

 

Op til 16 timers batteri

Beoplay E8 Motion leveres med et Qi-certificeret ladeetui i ægte læder med indlæg i aluminium, så du kan oplade på farten. Med ladeetuiet får man op til 16 timers afspilning med Beoplay E8 Motion. èn opladning af headsettet giver op til fire timers afspilning og der er så mulighed for tre ekstra opladninger via ladeetuiet.

E8 Motion kommer naturligvis med Bang & Olufsen Signature Sound, der leverer god lyd og de kommer også med Transparency Mode, så du høre lyden i omgivelserne – den kan aktiveres med en enkelt hurtig håndbevægelse. Man kan vælge mellem fire niveauer af lydgennemstrømning fra omgivelserne inde i Bang & Olufsen-appen.

De to små earbuds kommer med touch-brugerflade til at styre musikken med og til at foretage opkald og udføre stemmekommandoer.

 

Pris og tilgængelighed

Beoplay E8 Motion forventes på lager d. 23. maj, oplyser B&O, men kan forudbestilles nu. Den vejledende udsalgspris er på 2.750 kroner.