Berygtet iPhone-klon kommer næste måned

Den vel nok mest kendte iPhone-klon må være Meizu M8 miniOne, der har været kendt siden kort efter Apple introducerede den første iPhone sidste år. Fra næste måned skulle den så endelige kunne købes.

Berygtet iPhone-klon kommer næste måned

Der findes næsten ikke tal på, hvor mange kinesiske iPhone-kloner der findes, men alligevel har en enkelt af dem skilt sig ud. Kinesiske Meizu var nemlig meget hurtigt på banen med en meget vellignende kopi af iPhone, og desuden skulle den endda have bedre funktioner end den rigtige iPhone.

Det var dog alt sammen sidste år, og i mellemtiden er 3G blevet sløjfet fra M8 miniOne, som modellen hedder, hvilket netop skulle have været en af dens stærke sider i forhold til den originale iPhone, der jo ikke havde 3G. Samtidig er modellens lancering blevet udskudt gang på gang, men nu skulle den endelig være på vej. I hvert fald hvis man skal tro Meizus direktør J. Wong. I næste måned skulle den første lidt skrabede model kunne købes. Den har dog ingen indbygget flash-hukommelse og kun 128 MB ram. I oktober skulle den fulde model til gengæld komme med 8 GB indbygget flash-hukommelse, 256 MB ram og en pris på cirka 1500 kroner.

Mere til fortællingen

Vi prøvede, men vi kunne ikke lade sagen ligge. Redaktionen kørte videre med bolden. 30/11/1999 bragte vi et indlæg omkring emnet Hackerprogram klar til at åbne iPhone 3G – Det videre forløb i sagen finder du her. De sidste nyheder om temaet finder du her.