Bestil fotoudskrifter direkte fra din Nokia

Nu kan man sende sine billeder direkte til "fotolaboratoriet" for at få fotoudskrifter direkte fra sin Nokia-telefon. Xpress Print-tjenesten findes til et antal nyere Nseries-telefoner, og kræver et særskilt gratis program op telefonen. Tjenesten fungerer i store dele af Europa - heriblandt Danmark!

Bestil fotoudskrifter direkte fra din Nokia

Hvis du har en Nokia-telefon fra N-serien, kan du gratis downloade og installere programmet på din telefon. Med dette kan du vælge at sende et eller flere af dine billeder til fremkaldning. Disse leveres efterfølgende med posten til din postkasse.

Prisen for et billede i størrelsen 13 x 10 cm er på 1,09 kr./stk., men også andre formater kan bestilles (alt fra 9 x 12 cm til 50 x 75 cm). Fragtprisen ligger på omkring 19 kroner til Danmark, så det er klart billigst, at bestille flere på én gang. Nokia tilbyder selv nye brugere af tjenesten at få udskrevet og leveret hele ti billeder i 13 x 10 cm-format helt gratis. Alt man skal gøre er, at indtaste koden "N123", når betalingsmetode vælges.

Foruden dette, kan man også få sine prints på t-shirts, kalendere, krus, musemåtter, indkøbsnet, bamser, pudebetræk og meget, meget mere.

Datatrafikomkostninger med forsendelse af billederne til serveren er selvfølgelig ikke med i pakken, men er telefonen udrustet med W-LAN, kan dette anvendes til at sende billederne. Fremkaldningen udføres af Cewe Color.