Bibob – Frank Rasmussens nye mobilselskab

Skaberen af Telmore er tilbage i branchen igen. Og der er dømt aggressivitet, så de nuværende mobilselskaber skal til at kigge sig over nakken. Bibob bliver mobilbrugernes nye alternativ med E-handel-portal.

Bibob – Frank Rasmussens nye mobilselskab

Frank Rasmussen revolutionerede den danske mobilbranche da han i sin tid lancerede lavprisselskabet Telmore, der så blev opkøbt af TDC og derved mistede noget af gejsten. Efter et karrierestop i branchen på 3 år er han tilbage i storform, og lover endnu en gang aggressivitet på priserne i det nye mobilselskab Bibob. Selskabet vil være en blanding af mobiltelefoni og en E-handel-portal, hvor adskillige livsstilsprodukter vil være til salg.

– Vi vil være meget aggressive, og køre det hele mere som en købmandsforretning, hvor indtjeningen skal komme fra varerne på portalen. Det vil så også sige, at telefonipriserne vil kunne ligge meget lavt, og vi kommer helt sikkert til at tabe penge på mobiltelefonien, forudser han fortrøstningsfuld.

Lanceringen af Bibob vil ske omkring den 1. september. Men allerede om halvanden måned vil portalen åbnes op, så der kan skabes en grobund. Og der er allerede taget vare om den store ulempe ved E-handel. Mange købere kan nemlig føle sig noget usikker ved at købe tøj, som man ikke har mulighed for at prøve. Derfor bliver der kun solgt produkter på portalen, som forbrugerne allerede kender til inden for elektronik, tøj osv.

Bibob kan meget vel være en katalysator for en ny priskrig mellem mobilselskaberne. Priskrigen har ligget i dvale i et godt stykke tid, men kunne passende blusse op igen til fordel for kunderne.

Oplysninger om en bestemt operatør for selskabet er ikke helt på plads endnu. Men der skulle eftersigende være rigtige positive tilbagemeldinger fra både Telia, Sonofon, TDC og 3.

– Vi forhandler i øjeblikket med alle fire operatører, og de alle er meget positive over hele linien. Men som det ser ud nu, er vi faktisk 99 pct. sikker på én af dem, men mere kan jeg ikke sige, slutter Frank Rasmussen af.

Fortsættelse:

Fortællingen slutter ikke her. Redaktionen fortsatte fortællingen. 30/11/1999 kom der nyt i sagen med artiklen Mobilbranchen tager Skype til sigKlik her for den påfølgende artikel.. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.