Billede af brugerflade på Nokias Android-mobil lækket

Mere og mere tyder på, at Nokia har reelle planer om at lancere en Android-mobil. Nu er billede af brugerfladen på det, der skulle være Nokias første Android, lækket.

Billede af brugerflade på Nokias Android-mobil lækket

Hvis Nokia kommer med en Android-mobil, så er det noget, der kommer til at vække genlyd i hele mobilbranchen, specielt efter at Microsoft har opkøbt Nokias mobilafdeling.

Men ikke desto mindre tyder det mere og mere på, at vi snart kan få en Androi-mobil med Nokias logo på at se.

I sidste uge dukkede der informationer op om den på en benchmark-test og nu er der så kommet billede af det, de angiveligt skulle være brugerfladen på Nokias Android-mobil.

Brugerfladen ser ret enkel ud, og med de specifikationer, der blev afsløret fra benchmark-testen, lugter den ikke at topmodel, men snarere af, at den er møntet mod udviklingslandene.

Skærmen har for eksempel kun opløsning på 854 x 480 pixel og kameraet er på 5 megapixel.